tett (adj.)
- 1. (uten hull) (adj.) divttis; (adj.) čavddis; (adj.) teahtis
-
2.
(om trær og hår)
(adj.) suohkat
- De hadde nådd til en tett skog.
- Sii ledje ollen suhkkes vuovdái.
-
3.
(være tett)
(verb) jeahkit
- Den er vanntett.
- Dat jeahká čázi.
Juoga ii doaimma?
Jus fuobmát meattáhusa, de berrešit váldit oktavuođa minguin. Čilge čuolmma ja muital guđe neahttalohkki dahje mobiilatelefovnna don geavahit, ja maid ledjet ohcame go fuobmájit váttisvuođa.
tett lea vejolaččat dán sáni hápmi:
- tett Oza buot hámiid teavsttain →
-
- tett adj. avledning: adverb adverb
- tett adj. Pos Neu ent. ubestemt
- tett adj. Pos Fem ent. ubestemt
- tett adj. Pos MF ent. ubestemt
- tett adj. Pos Msc ent. ubestemt
- tett Oza buot hámiid teavsttain →
-
- tett adverb
- tette Oza buot hámiid teavsttain →
-
- tette verb Imp